
Om forløb
Generel info om forløb
Hvordan foregår sessionerne? Sessionerne tilbydes både ved fysisk fremmøde og online. Det kan også være i en kombination, da de to formater hver især kan noget forskelligt. Ved fysiske sessioner kan man gå en tur hvis der er behov for det i stedet for den traditionelle stillesidende samtale. Online sessioner gør det nemt at mødes hurtigt, og mange unge finder det mere trygt at fordybe sig i deres følelser på denne måde.
Hvor mange sessioner anbefales det at have hver måned? Det kommer an på hvilken/hvilke af de 15 indsatsområder der er tale om, og hvad vi sammen bliver enige om. Det er meget forskelligt hvad der er behov for hos den enkelte mentee. Læs mere om de 15 indsatsområder her.
Hvor ofte får man en regning og hvad koster det? Jeg udsender som udgangspunkt 1 faktura pr. måned. Man modtager altid en faktura ved endt/afsluttet forløb. Fakturaen bliver sendt fra virksomheden ORCA Invest ApS. – CVR.: 43974483. Se priser her.
Hvor foregår sessionerne? Sessionerne foregår efter aftale ved fysisk fremmøde på Lykkesholms Alle 33, 8260 Viby J., online efter aftale på Google Meet eller en blanding af både fysisk og online.
Hvor hurtigt kan man forvente at komme i gang med forløb? Max. 72 timer, så er man i gang med forløbet og første session er planlagt.
Kan man kontakte nogen med spørgsmål om forløb og andet i forbindelse med UngIndsats? Ja, man kan kontakte Thomas Engholm på ungindsats@gmail.com eller på mobil: 25161500.
Vigtig info om forløb
For forældre til unge under 18 år: Et tæt forældresamarbejde er afgørende for et succesfuldt forløb. Samtidig er fundamentet for min indsats et stærkt og fortroligt tillidsbånd til den unge. Derfor arbejder jeg målrettet på, at den unge selv accepterer og er tryg ved, at vi taler sammen. Målet med vores forældresamtaler er at give jer en endnu bedre forståelse af jeres barn og klæde jer på med konkrete og nye handlemuligheder, som I kan bruge i hverdagen.
For forældre til unge over 18 år: Når mentee er myndig, sker al forældreinddragelse udelukkende med den unges fulde godkendelse. Jeg anbefaler dog stærkt, at I som forældre fortsat er en del af processen på sidelinjen. Det skaber de bedste resultater, når I er inddraget og står åbne over for de tiltag og strategier, der arbejdes med i forløbet. Et stærkt og støttende bagland gør altid en markant forskel.
Visitation: Jeg forbeholder mig retten til at takke nej til forløb, der ligger uden for mit vidensfelt, for at sikre den bedst mulige støtte til den unge.
Vejledning, ikke behandling: Jeg benytter mentale udviklingsværktøjer til at guide og motivere, men jeg diagnosticerer eller behandler ikke.
Et supplement til systemet: Jeg fungerer som en stærk støtte før eller efter et eventuelt forløb hos en psykolog eller i psykiatrien.
Faglig ansvarlighed: Jeg kender mine begrænsninger. Hvis en sag vurderes at kræve klinisk ekspertise, henviser jeg altid til professionel hjælp.
Mental coach: Jeg yder pædagogisk og mentalt støttearbejde. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke er en psykologisk praksis og derfor hverken diagnosticerer eller yder egentlig behandling. Mine ydelser skal ses som et motiverende og vejledende supplement til den unges hverdag.
God etisk praksis: I overensstemmelse med god etisk praksis forbeholder jeg mig retten til at afvise eller afbryde forløb, som vurderes at ligge uden for mine faglige kompetencer. I sådanne tilfælde vil jeg altid informere om behovet for professionel klinisk bistand.


Hvor afholdes sessionerne?
Fysiske sessioner foregår efter aftale på adressen:
Lykkesholms Alle 33, 8260 Viby J.
Online sessioner foregår efter aftale via Google Meet.